Oleanna

I Oleana der er det godt at være, i Norge vil jeg inte Slavelænken bære!

Ole-Ole-Ole oh! Oleana!

Ole-Ole-Ole oh! Oleana!

I Oleana der faar jeg Jord for Intet, af Jorden voxer Kornet, — og det gaar gesvint det.

Aa Kornet det tærsker sig selv oppaa Laaven, imens ligger jeg aa hviler mig i Koven.

Og bayerøl saa godt, som han Ytteborg kan brygge, det risler i Bækkene til Fattigmandens Hygge.

Aa Laxene dem springer saa lystig i Bække, dem hopper selv i Gry den aa roper: dem ska’ dække!

Åa brunstegte Griser de løber om saa flinke åa forespør sig høfligt, om Nogen vil ha’ Skinke.

Ja rejs til Oleana, saa skal Du vel leve, den fattigste Stymper herover er Greve!

I Oleana langt heller vil jeg være, end længer i Norg min Slavelænke bære!

Ole-Ole-Ole oh! Oleana!

Ole-Ole-Ole oh! Oleana!